Luk fuldskærm
Lejrvej 7, Kirke Værløse, 3500 Værløse
Investeringsejendom med 8 års uopsigelighed og minimumsregulering på 3% p.a.

For enden af en lukket vej i naturskønne omgivelser i Værløse finder I denne imponerende og særdeles velholdte erhvervsejendom. Her får I en moderne, funktionel og præsentabel ejendom, der kombinerer et professionelt udtryk med en rolig og inspirerende beliggenhed. 

Beliggenheden er optimal for erhverv med behov for let tilgængelighed og et roligt miljø. Her er der hurtig adgang til motorvejsnettet, hvilket sikrer nem transport til både København og resten af Sjælland. Området er samtidig fredeligt og omgivet af grønne landskaber, som bidrager til et behageligt arbejdsmiljø.


Ejendommen fremstår flot og repræsentativ med sin elegante aluminiumsfacade og det markante indgangsparti, hvor et stort vinduesparti strækker sig i hele bygningens højde og skaber et lyst og imødekommende førstehåndsindtryk.
Ejendommen har en fleksibel indretning som gør bygningen attrraktiv for lejere, idet den kan tilpasses mange typer virksomheder hvad enten I har brug for kontorer, showroom, lager eller kombinationsløsninger.

Ejendommen indeholder en rummelig entré belagt med mørke granitfliser, der understreger det stilrene udtryk. Administrationsdelen i stueplan har gulvvarme i samtlige rum, og der er indlagt internet i alle lokaler, så I sikres optimal netværksstabilitet. Akustiklofter og gulvtæpper sørger for et behageligt lydmiljø, mens de nedsænkede lofter giver mulighed for diskret kabelføring.

Stueetagen rummer tre kontorer, et disponibelt rum, et køkken og to badeværelser. På førstesalen fortsætter de lyse og velindrettede rammer med yderligere otte kontorer, et toilet og et disponibelt rum. Det største kontor har store vinduespartier, som giver et flot kig ned mod lagerdelen.


Udover administrationsbygningen byder ejendommen på to lagerhaller med epoxybelagte gulve, der gør arealerne både slidstærke og vedligeholdelsesvenlige. Den ene hal har to porte, mens den anden er nedsænket med egen port, hvilket giver ideelle forhold for af- og pålæsning. Her findes også ejendommens pillefyr, som sikrer en energieffektiv og økonomisk varmeløsning. Bygningen er sikret med et professionelt alarmsystem som indeholder adgangskontrol til samtlige kontorer og lagerhaller.

NYHED
ØKONOMI
Pris 18.600.000
Driftsudgifter 179.243
Lejeindtægter 1.376.869
Afkast i % 6.3
Afskrivning Nej
Moms Ja
OM EJENDOMMEN
Type Kontor / lager
Etageareal 1940 m2
- heraf erhverv 1940 m2
Sekundært areal 0 m2
Grundareal 5542 m2
Byggeår 2008
Sagsnummer 829
HENT SALGSMATERIALE
BESTIL FREMVISNING

Kontakt mig hvis du er interesseret i ejendommen

Nicolai Elkjær Karhof

Indehaver, Erhvervsmægler MDE

+45 20 37 60 23

nicolai@karhof.dk


BESTIL EN SALGSVURDERING

Vi får dig trygt videre mod drømmeboligen

Drømmer du om et nyt kapitel i dit liv? Hos Karhof Bolig og Erhverv hjælper vi dig med at tage det første skridt. Bestil en gratis og uforpligtende salgsvurdering, og lad os sammen finde den rette vej til dit næste hjem eller eventyr. Vi ser frem til at guide dig trygt videre.

Bestil

KØBERKARTOTEK

Få besked når vi finder dit nye hjem

Drømmer du om det perfekte hjem eller den rette ejendom til din fremtid? Hos Karhof Bolig og Erhverv hjælper vi dig med at finde præcis det, du søger. Tilmeld dig vores køberkartotek, og lad os matche dine drømme med nye muligheder – måske venter dit næste eventyr lige rundt om hjørnet.

Tilmeld dig